Forfatter Lenette Tvernø

Siden jeg kan huske, har jeg været fascineret af at skrive. Men at en rygsækrejse til Peru i 2010 skulle vise sig at blive startskuddet til ikke bare en men to romanudgivelser i år, havde jeg ikke fantasi til at forestille mig.

Lysten til at skrive har altid været der. Som barn var jeg med min farmor på arbejde i skoleferierne. Hun gjorde rent på en folkeskole i Valby. Imens havde jeg biblioteket for mig selv, og her tilbragte jeg med stor fornøjelse de fleste timer.

Jeg var draget af biblioteket. Der var en særlig andægtig atmosfære, og jeg havde adgang til hele verden igennem bøgerne. Jeg gik på opdagelse i alle bogreolerne, satte mig i en læsekrog med den, der vakte min interesse og forsvandt ind i bogens univers.

Læselysten blev hurtigt til skrivekløe. Trangen til selv at fortælle historier meldte sig tidligt. Jeg legede med måden at fortælle på for at se folks reaktion. Nogle gange blev min historie nok lidt rigelig fantasifuld, men reaktionerne lærte mig meget både om mennesker og om fortælleteknikker. Man kan sige, at jeg researchede i stemninger og observationer op igennem min barndom. At jeg samtidig var enebarn og mest var sammen med voksne, gav mig adgang til en viden om alverdens ting, jeg nok ikke ville have fået ellers. Mine forældre var et studie i parforholdet, og min farmor åbnede en verden af kreativitet op for mig. Hun lærte mig at synge gamle viser med mærkelige ord i, som jeg hungrede efter at vide, hvad betød. Hun lærte mig også at bage, sy, brodere, hækle og strikke. På den måde vækkede hun min kreative side. Lysten til at skrive blev dog sat på en længere pause, men i 2010 var den tilbage. Da besluttede jeg mig for at gøre noget, jeg ellers aldrig havde overvejet før. Og det skulle være nu – inden jeg fyldte 40 senere på året.

Det var en almindelig søndag aften i maj. Pludselig havde jeg ringet min kusine op og fået ja til at låne hendes rygsæk. Om mandagen kontaktede jeg et lille rejsebureau med speciale i individuelle rejser i Sydamerika. Da samtalen var slut, havde jeg bestilt en rejse rundt i det sydlige Peru på egen hånd. Den beslutning fik en skelsættende og afgørende betydning for, hvor jeg er i dag. De storslåede andesbjerge viste sig at være de rette omgivelser til en vandring på de indre linjer, en opdagelsesrejse hjem til mig selv igennem et opgør med fortiden snarere end en kulturel oplevelse set inde fra en bumlende turistbus.

Inden jeg tog af sted, havde jeg sat mig for, at jeg ville skrive en bog om turen og mine oplevelser. Jeg fyldte adskillige notesbøger med tanker og skriblerier om alt imellem himmel og jord. Bogstaveligt talt.

At det skulle gå 10 år, inden bogen var færdig, har sin helt egen forklaring. Turen til Peru satte gang i processen med at gøre mig fri fra min egen historie – især den om min opvækst. Det tog tid. Først for nogle år siden var jeg ude på den anden side, og det gav plads til at skrive.

Vandrerne, som er titlen på romanen, udkommer d. 14. august. Den følger hovedpersonen Elin, der efter sin mors død tager på en rejse alene. Allerede i forberedelserne til turen går det op for hende, at hun lever sit liv ud fra, hvad andre ønsker og forventer af hende. Hun kaster sig ind i opgøret med sig selv og sin mor, og romanen følger hende og de tanker hun gør sig, når hun står over for udfordringer og forhindringer på vejen igennem det barske landskab for at finde sin egen vej. Betagende beskrivelser af Perus alsidige natur og anekdoter fra opvæksten på Vestegnen blandes med refleksioner over fortiden og længslen efter at føle sig elsket.

Det har været vigtigt for mig, at Vandrerne skulle være en livsbekræftende fortælling med et glimt i øjet. Absurditeten i de situationer, vi nogle gange sætter os selv i, kan virke komisk, og det synes jeg fremhæver dybden i menneskets relation til sig selv og andre på smukkeste vis. Samtidig er den også et opgør med tanken om, at livet kan kontrolleres og planlægges ned til mindste detalje for at undgå ubehagelige overraskelser. Det kan det til en vis grad, og det er også hensigtsmæssigt at have fat i tøjlerne, men det meste af tiden leves livet intenst på slap line.

Opfølgeren til Vandrerne udkommer 11. december 2020.